Man har valgt at lukke for al biltrafik i den ene retning på Storebæltsbroen, efter en voldsom ulykke har fundet sted. Beredskab og redning er fremme ved ulykkesstedet, men på nuværende tidspunkt er der ingen meldinger om, hvornår broen igen kan åbne. Derfor skal du forvente voksende kø, hvis du skal over broen.
Mandag aften er Storebæltsbroen blevet spærret i retning mod Fyn, da der har været en voldsom ulykke.
På broen er en bil med en trailer væltet, og derfor har man valgt at lukke for al biltrafik mod øen.
Beredskab og redning er ankommet og arbejder nu på at fjerne bilen og traileren. Samtidig vokser køen gevaldigt.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det fremgår af trafikmeldingen på P4.
‘Der er fortsat helt spærret på broen i retning mod Fyn og desværre ingen tidshorisont. Der er voksende kø, som I nu møder ved 43 Halsskov på E20 Vestmotorvejen,’ skriver mediet.
Der er ingen meldinger om tilskadekomst ved ulykken. Hvornår broen igen bliver åbnet, er ifølge P4 uklart på nuværende tidspunkt.
Helt konkret er det lige inden første pylon, at traileren er væltet.
Opdatering:
Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har nu skrevet om ulykken i et opslag på X.
‘Storebæltsbroen midlertidig lukket i vestlig retning pga. væltet trailer,’ skriver politikredsen.
Samtidig oplyser politikredsen, at broen forventes genåbnet om et kvarters tid – omtrent klokken 19:40 mandag aften.