Over en periode på halvandet år udsatte en ældre mand en pige for seksuelle overgreb. Han har nu fået sin dom.
Onsdag er en 77-årig mand blevet idømt tre års fængsel i en uhyggelig sag.
Her fandt retten, at manden over en periode på halvandet år havde begået en række seksuelle forbrydelser mod en pige, der dengang var 13-14 år.
Ved overgrebene udnyttede manden sin alder, erfaring og det tillidsforhold, han havde opbygget til den unge pige, til at gennemføre samleje og anden kønslig omgang med hende ugentligt.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Manden, der kommer fra Jelling, blev desuden kendt skyldig i et enkelt forhold af voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.
Overgrebene fandt sted i en periode fra 2007 til 2008, men sagen blev først anmeldt i 2023. Her igangsatte politiet en større efterforskning, som førte til sigtelse, tiltale og nu dom.
”Det er en alvorlig sag, hvor en helt ung pige blev udsat for gentagne overgreb. Selvom forholdene ligger mange år tilbage, er det vigtigt, at vi kan føre sager som denne frem til dom, når der bliver indgivet anmeldelse. Retten har fulgt anklagemyndighedens påstand og sendt et klart signal om, at denne type overgreb betragtes med stor alvor,” lyder det fra anklager Siv Lund Mygind fra anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi.
Den dømte 77-årige mand har nu 14 dage til at tage stilling til, om dommen skal ankes.
Han blev ved Retten i Kolding torsdag også idømt et forbud mod et lade børn under 18 år opholde sig i sin bolig. Han må heller ikke selv uden politiets tilladelse tage ophold i hjem, hvor der er børn under 18 år til stede.
Hjælpeløs kvinde voldtaget i minibus: Handicapchauffør tiltalt