Et større drama udspillede sig torsdag aften i en SuperBrugsen, da en mand trådte ind i butikken med et pistolskæfte i bukselinningen.
Torsdag aften kort før klokken 21 kunne en mand stikke af fra Superbrugsen, efter han havde begået en forbrydelse i supermarkedet.
Da manden kort forinden var trådt ind i butikken, havde han truet personalet verbalt, mens han havde et pistolskæfte i buksekanten.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge TV 2 Nord lykkedes det manden at slippe afsted med et røveri i SuperBrugsen, og han kunne forlade Sjællandsgade i Aalborg med et mindre pengebeløb og nogle cigaretter.
Det oplyser Torben Arendrup, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi, til mediet.
Videre fortæller vagtchefen, at politiet har sikret spor fra gerningsstedet, og man efterlyser lige nu gerningsmanden.
Han beskrives som værende 180 centimeter høj, tynd af bygning og af anden etnisk herkomst end dansk.
Han skulle havde været iklædt en kasket, en jakke med hætte og et mundbind.
Hvis man var vidne til røveriet, eller har andre oplysninger i sagen, bedes man kontakte politikredsen på telefon 114.
Begik seksuelle overgreb mod 13-årig dreng: Så mange stemmer fik han til valget.