Onsdag formiddag rykkede politiet ud til et supermarked efter en særdeles voldelig hændelse havde udspillet sig. Gerningmanden er på fri fod.
Da en mand onsdag formiddag klokken 11.17 gik gennem kasselinjen i et supermarked, skulle det vise sig at munde ud i en voldsom situation.
Manden bar et indkøbsnet med nogle ting i, og da en ekspedient bad ham vise, hvad der var i forsøgte han at stikke af.
Det resulterede i en voldsom eskalering.
(Artiklen fortsætter under billedet)

I døgnrapporten fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi oplyses det, at en kunde greb fat i manden. Manden med indkøbsnettet gav derefter kunden adskillige slag i ansigtet og stak af.
Ifølge politiet blev den heltemodige kunde efterfølgende tilset af ambulancefolk, der sammen med politiet blev tilkaldt til supermarkedet på Marienbergvej i Vordingborg.
‘Trods en grundig eftersøgning i området lykkedes det ikke, at finde frem til overfaldsmanden,’ oplyser politiet i døgrapporten.
Samtidig deles en beskrivelse af den voldelige mand:
- 20-25 år
- Almindelig af bygning
- 175-180 centimeter høj
- Kort brunt hår og skægstubbe
- Iført mørkebrun trøje med print og beige bukser
Politiet hører meget gerne fra vidner, der kan have oplysninger i sagen.
Ordensmagten kan kontaktes på telefon 114.
Påvirket af hash og alkohol smadrede han ind i teenager, der endte i livsfare.