J-dag og julelys: Den søde juletid er over os

Fredag den 7. november blev julesæsonen for alvor skudt i gang i hele Danmark med tænding af julelys og markering af årets J-dag.

Der skulle ikke gå længe før græskar og skeletter blev udskiftet med nissehuer og juletræer.

I den forgangne weekend blev juletidens ankomst for alvor markeret over hele landet, hvor der både blev drukket juleøl og tændt lys i mørket.

Især fredag var der juleglæde i luften, og Presse-fotos.dk’s fotografer var til stede flere steder i landet, hvor der blandt andet var kødannelse og et gensyn med en garvet tv-nisse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

I Hjørring blev de flotte julelys tændt fredag.

Pyrus dukkede op

Flere steder i landet blev julelysene tændt fredag.

Også på Springvandspladsen i Hjørring var der lagt i kakkelovnen til den helt store fejring af juletidens ankomst.

Både julemanden og Pyrus havde fundet plads i kalenderen og rejst fra henholdsvis Nordpolen og Rigsarkivet for at deltage i festlighederne.

En masse mennesker havde mødt op for at møde de to juleikoner og se byen lyse op med julelys i lange baner.

Jan Linnebjerg, der er bedst kendt for sin rolle som Pyrus, har netop mistet en god kollega i form af Paul Hüttel, der som bekendt spillede Gyldengrød i Pyrus-julekalenderne.

Den nu 65-årige Linnebjerg gav fredag et show for de fremmødte i rollen som den elskede og karismatiske nisse, der stadig i dag er populær blandt unge og gamle.

Også på Kongens Nytorv i København kom der bogstaveligt talt julelys i øjnene på de mange fremmødte. Imens lysene på Magasins facade blev tændt, kunne de nyde lyden af Malte Eberts stemme, da han sang julen ind fra stormagasinets balkon.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Jan Linnebjerg er stadig i hopla i den ikoniske rolle som nissen Pyrus.

Julebryg i stride strømme

Da julelysene var blevet tændt, kunne de voksne publikumsmedlemmer drage videre ud i byen mod de lokale værtshuse og få sig en juleøl.

Traditionen tro blev lanceringen af Tuborgs Julebryg markeret den første fredag i november, hvor der som altid var proppet med folk i de danske byer.

Langt de fleste steder forløb aftenen fredeligt og med højt humør – blandt andet på The Old Irish Pub i Hillerød, hvor folk stod i kø for at komme ind.

Både politi og natteravne var til stede foran pubben for at bidrage til den trygge julestemning.

Når så mange mennesker går i byen, kan det dog også gå galt. Det så vi blandt andet i Odense, hvor et slagsmål brød ud foran et pizzeria.

Danmarks Radio har nu endelig offentliggjort værtsrollen for dette års udgave af det store juleshow.

Der var god stemning i køen foran The Old Irish Pub i Hillerød.
Som en sikkerhedsforanstaltning var politiet til stede foran pubben.
Også natteravnene patruljerede gaderne i den nordsjællandske by.