Bente beskrives som 170 centimeter høj og slank af bygning. Opdatering: Københavns Vestegns Politi skriver søndag aften på X, at Bente er blevet fundet i god behold.
Politiet eftersøger søndag aften en kvinde, der er gået fra sit hjem.
Kvinden, der er 78 år, har været væk siden i formiddags.
Det skriver Københavns Vestegns Politi i et opslag på X.
(Artiklen fortsætter under billedet)

‘Vi leder efter Bente, som er gået fra sin adresse i Søborg. Signalement: Kvinde, 78 år, ca. 170 cm høj, slank af bygning, gråt skulder langt hår. Iført briller og lilla jakke,’ lyder det fra politikredsens vagtchef.
I samme ombæring skriver politikredsen, at man ikke mistænker en kriminel handling.
Hvis man træffer Bente, bedes man tage kontakt til hende og ringe 1-1-4. Da en del timer er gået, siden Bente sidst blev set, kan hun befinde sig andre steder end Søborg, skriver politiet.
Et andet sted i Danmark har Nordjyllands Politi ledt efter 76-årige Hanne siden sidste weekend. Men nu har politiet droppet eftersøgningsindsatsen. Den historie kan du læse her.
Fem dages eftersøgning har været forgæves: Kvinde stadig forsvundet
Opdatering:
Bente er blevet fundet i god behold søndag aften. Det skriver Københavns Vestegns Politi i et opslag på X.