LIGE NU: 4-årig dreng hårdt kvæstet

Natten til søndag udspillede der sig et meget alvorligt færdselsuheld på en af landets store motorveje, hvor redningsmandskab, lægebiler, politi og bilinspektør arbejdede intenst gennem flere timer i mørket.

Da akutberedskabet nåede frem, stod det hurtigt klart, at der var tale om en ulykke af den allermest alvorlige karakter.

Flere forulykkede køretøjer stod spredt i det yderste spor, og motorvejen måtte lukkes helt ned, mens redningsfolk kæmpede for at få overblik.

Fyns Politi fortæller i en pressemeddelelse, at en 27-årig mand er omkommet, og at et barn er meget alvorligt tilskadekommet og i livsfare.

’De pårørende er underrettet,’ lyder det fra politiet.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Motorvejen var fuldstændig spærret i timevis

Yderligere to personer kom alvorligt til skade, men er ifølge politiet uden for livsfare.

Vagtchef Johni Müller fra Fyns Politi fortæller, at de første undersøgelser peger på et hændelsesforløb, hvor en bil med den 27-årige mand og barnet var brudt ned i det yderste spor, da katastrofen indtraf:

’Der har været bilinspektør på stedet, og da der er flere parter involveret, pågår der nu en række undersøgelser ligesom politiet mangler at tale med flere vidner, for at klarlægge hændelsesforløbet. De indledende undersøgelser tyder dog på, at bilen med den 27-årige mand og barnet er brudt ned i det yderste spor, hvorefter den er blevet påkørt af en anden bil. Politiet mistænker hverken spiritus eller euforiserende stoffer’

Ulykkesstedet var altså præget af spredte bildele, glasskår og meterlange spor af metal, som lå drysset ud over både øst- og vestgående retning. Redningsmandskab arbejdede længe i mørket for at få overblik og sikre området.

Fyns Politi udmeldte i nat på X:

‘Alvorligt færdselsuheld på fynske motorvej i østgående retning imellem Ejby og Aarup. Motorvejen spærret i østgående retning fra Ejby. Politi og redning arbejder på stedet. Kør forsigtigt og vis hensyn. Tidshorisont ukendt’

Til Fyens Stiftstidende oplyser politiet, at der er tale om en fireårig dreng.

Motorvejen på strækningen mellem Ejby og Aarup var natten igennem spærret i den østgående retning, mens redning og politi arbejdede. Her ved søndag morgen var oprydningen afsluttet.

Politiet kan for nuværende ikke oplyse yderligere.

Lørdag aften er en dramatisk aktion i gang. Politiet holder indtil videre kortene tæt på kroppen, men flere ting indikerer, at der skal være sket et dødsfald. Børn er bragt væk fra huset af politiet.