Støjberg: Så meget skal alle parkeringsbøder koste

Der skal ikke være forskel på størrelsen på en parkeringsbøde, alt efter om det er kommunen eller et privat selskab, der opkræver den.

I stedet skal loftet for en parkeringsbøde være på 510 kroner, som det i dag koster at parkere ulovligt på en offentlig parkeringsplads.

Det er et af i alt seks parkeringsforslag, som Danmarksdemokraterne og formand Inger Støjberg, lancerer i Jyllands-Posten lørdag.

– De danske bilister er nærmest jaget vildt. Især private parkeringsselskaber driver en forretning på at jage bilisterne.

– Men nu er tiden kommet til at sige, at bilisterne og deres parkering hverken skal være en pengemaskine eller en skjult skat, siger Inger Støjberg til Jyllands-Posten.

Hun henviser til tal fra bilejernes organisation FDM, der viser, at kommunerne i 2024 havde bruttoindtægter på omkring 1,2 milliarder kroner i forbindelse med parkering.

Københavns Kommune stod over for halvdelen af de indtægter med over 700 millioner kroner i bruttoindtægter for betalingsparkering og parkeringskontrol.

Skuddræbt for øjnene af ekspedient: Nyt i den blodige sag

Arkivfoto