Voldsomme scener: Skudt i hovedet

En kvinde er alvorligt kvæstet og indlagt efter at være blevet skudt i hovedet af hendes mand. Manden har været fremstillet i et grundlovsforhør og er nu blevet varetægtsfængslet

En 57-årig skaldet mand fremstod ifølge Ekstra Bladet under et grundlovsforhør ved Retten i Hillerød tirsdag middag høflig, da han blev spurgt ind til sin anholdelse mandag aften.

Han kunne dog ikke bekræfte, at anholdelsen skete klokken 21.35.

“Det kan jeg slet ikke huske. Jeg kan bare huske, at det var mørkt udenfor,” sagde manden under grundlovsforhøret.

Han er 57 år gammel og er blevet anholdt for at skyde sin 51-årige kone i hovedet og i armen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Skyderiet skete mandag aften på en adresse i nordsjællandske Gørløse, hvor den 57-årige mand brugte et haglgevær til at skyde sin kone.

Ifølge Nordsjællands Politi er der tale om et drabsforsøg. Manden erkender at have skudt sin kone, men han nægter, at der er tale om et drabsforsøg.

Den 57-årige mand er beskyttet af navneforbud, og derfor afholder det Presse-fotos.dk og andre medier i at komme hans identitet nærmere.

Ifølge Ekstra Bladet er manden skaldet og var under dagens grundlovsforhør i Retten ved Hillerød iført et mørkeblåt joggingsæt.

Under grundlovsforhøret blev dørene lukket, inden manden skulle afgive forklaring. Derfor er det uvist, hvad der er motivet til skyderiet.

Nordsjællands Politi modtog anmeldelsen mandag aften klokken 21.30. Den 51-årige kvinde er hårdt såret og indlagt.

Grundlovsforhøret endte med, at den 57-årige mand er blevet varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger.

Oprindeligt var det vurderingen, at der ikke var sket en forbrydelse. Nye oplysninger tegner nu et andet billede. Derfor er politiet tirsdag i gang med at efterforske sagen med dykkere og droner.