Skole evakueret under mistænkelige omstændigheder

Onsdag eftermiddag har politiet og brand og redning været til stede på en skole. I forbindelse med arbejdet evakuerede man stedet.

Klokken 13.24 modtog politiet en anmeldelse fra en skole om en udefinerbar og ubehagelig lugt, ‘der kunne minde om gas.’

Sådan beskrev politiet tidligere på eftermiddag på det sociale medie X den situation, der fik ordensmagten til at rykke ud med brand og redning.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

‘Sammen med brand og redning har vi været til stede på Hasle Skole,’ skriver Østjyllands Politi og fortsætter:

‘Skolen blev evakueret og alle elever fulgt udenfor, mens sagen blev undersøgt nærmere.’

Videre lyder det dog, at det formentlig ikke har været gas, der har spredt den alarmerende lugt på skolen.

‘Alt tyder umiddelbart på, at der var tale om en peberspray, og det er ikke myndighedernes vurdering, at nogen har været udsat for sundhedsfare,’ skriver Østjyllands Politi.

Ved du noget om sagen – eller er der en anden historie, vi bør se på? Skriv til os på mail tip@presse-fotos.dk. Alle tips behandles fortroligt.

Det er ikke oplyst om politikredsen vil gøre mere ved sagen, men det lyder i alt fald at arbejdet på skolen nu er afsluttet.

Adskillige politipatruljer er onsdag eftermiddag rykket ud til et lejlighedskompleks. På stedet er en mand blevet anholdt, og en lejlighed ransages.