Mandag aften har politiet og Ammunitionsrydningstjenesten været til stede på en genbrugsstation.
“Der er en politibil og en lastbil fra EOD (Ammunitionsrydningstjenesten, red.) herude.”
Sådan lød det omkring klokken 18.45 fra Presse-fotos.dk’s udsendte, der var til stede ved en genbrugsplads, hvor der, ifølge Presse-fotos.dk’s oplysninger, var blevet gjort et mistænkeligt fund.
Helt konkret lød meldingerne på, at en bombelignende genstand var blevet fundet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“De har spærret oppe ved hovedvejen,” lød det fra vores udsendte klokken 18.25 ved ankomsten på Toftebovej i Hårlev.
Arbejdet har primært foregået på en adresse, hvor en genbrugsstation holder til.
Billeder fra stedet viser blandt andet mandskabet tale med, hvad der må formodes at være noget personale.
Presse-fotos.dk forsøger at få en kommentar fra Midt- og Vestsjællands Politi. Det har dog endnu ikke været muligt at komme igennem til politikredsen.
Det er derfor heller ikke be- eller afkræftet, at der skulle være fundet en bombelignende genstand på stedet.
Vi følger dog sagen og opdaterer, hvis noget nyt kommer frem.




