Kraftig brand på gård: Frygt for dyr i flammerne

Natten til onsdag udspiller der sig en voldsom brand på en landejendom, hvor brandvæsen og politi arbejder intenst for at få situationen under kontrol.

Flere brandkøretøjer fra forskellige stationer er kaldt ud til stedet, hvor en mindre lade på gården står i flammer. Den tætte røg kan ses på lang afstand, og ilden har været så kraftig, at bygningen viser tydelige tegn på skader.

Politiet er massivt til stede sammen med både indsatsleder og flere patruljer. Brandfolkene har trukket slanger tæt ind mod bygningen og er i gang med efterslukning, mens de løbende vurderer, om der stadig er risiko for, at ilden kan brede sig.

Den oprindelige melding lød på “fare for dyr”.

På marken tæt ved laden ses to tyre i en indhegning. De har sod på kroppen Ifølge Presse-fotos.dk’s fotograf på stedet, men det er endnu uklart, om de har befundet sig i bygningen, mens branden stod på.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Røgfanen kan ses på afstand

Branden finder sted på en gård på Sandvigvej i Mern på Sydsjælland, hvor beredskabet fortsat arbejder intenst.

Brandfolkene arbejder stadig på at sikre, at alle dyr er i sikkerhed, og at branden ikke spreder sig til de omkringliggende bygninger.

Der er endnu ingen oplysninger om, hvordan branden er opstået, men politiet skal nu undersøge årsagen, når ilden er slukket.

Indsatsen ventes at fortsætte et godt stykke ind i nattetimerne.

Indbrudsbølge rammer bogforhandlere: Tyvene går efter én besynderlig ting