Længere tids rygter bliver nu bekræftet af realitystjernen selv.
Den danske realitystjerne Irina Olsen sætter nu endelig ord på de rygter, der har floreret den seneste tid.
På Facebook fortæller reality-baben nu i et opslag, at hun har lukket en dør, og at hun er alene.
Det sker, efter der i flere måneder har været spekulationer om forholdet til DJ’en Faustix, hendes mand Morten Olsen. Spekulationerne har bundet i rygter om utroskab.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Realitystjernen nævner hverken utroskab eller brud direkte. Dog bekræfter hun til mediet SE og HØR, at opslaget drejer sig om manden.
‘Jeg kan bekræfte med opslaget, at det handler om, at jeg er gået fra Morten for nogle måneder siden,’ lyder det fra Irina til mediet.
I opslaget skriver Irina Olsen selv, at hun nu er alene.
‘Lytter til mig selv igen, for jeg er alene nu og kan mærke efter. Ingen andre end mig kan fortælle mig hvad jeg føler,’ står der.