En tiårig dreng kom søndag aften til skade på en mørk landevej, da han på sin cykel blev påkørt bagfra af en bil.
Søndag aften kom en tiårig dreng til skade, da han kom cyklende på en mørk landevej.
Bag drengen kom pludselig en bil, der vurderes til at have kørt op mod 80 kilometer i timen, da den ramte den unge dreng.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det fortæller Martin Møller, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi, til Nordjyske om påkørslen af drengen, der fandt sted på Agerstedvej mellem Agersted og Asaa.
Ifølge vagtchefen indgik anmeldelsen om uheldet klokken 20.27. Efterfølgende blev både læge og ambulance tilkaldt.
“Han er vågen og har ondt i benet. Læge og ambulance er på stedet,” fortalte vagtchefen søndag aften.
Drengen blev efterfølgende fragtet til Aalborg Universitetshospital for nærmere undersøgelser. Hans nuværende tilstand er ukendt.
En mand i 40’erne skulle have ført bilen, der ramte den tiårige.