Dette har stor indflydelse på musikbranchens manglende ligestilling

Kvinderne er stærkt underrepræsenterede i den danske musikbranche. Nu giver en ny rapport et bud på, hvorfor dette er tilfældet.

Blot en fjerdedel af de professionelle musikere i Danmark er kvinder. Det er til trods for, at de er i overtal på musikskolerne.

Det står også langt sløjere til med ligestillingen inden for musikbranchen i forhold til andre kunstformer som litteratur, billedkunst og film.

I en ny rapport har Kulturens Analyseinstitut, der er en uafhængig og selvejende institution under Kulturministeriet, undersøgt denne problemstilling.

I rapporten kommer instituttet blandt andet frem til en hidtil overset årsag til unge kvinders fravalg af den musikalske karrierevej.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ét særligt valg spænder ben for piger og unge kvinder i musikbranchen. Foto: Kulturens Analyseinstitut.

Ny opdagelse

Blandt nøglefundende i ‘Musiklivets talentrapport’ er en interessant observation, der menes at kunne forklare en del af den kønsmæssige ulighed i musikbranchen.

Tallene viser nemlig, at der er stor forskel på instrumentvalget blandt piger og drenge på landets musikskoler.

Pigerne vælger oftest sang eller klassiske instrumenter som fløjte, violin og cello, mens drengene søger mod den rytmiske musik og instrumenter som guitar, trommer og bas.

Instrumentvalget har ifølge rapporten en stor indflydelse på mulighederne for at gøre karriere inden for musikken. Og her står pigerne altså dårligere stillet.

”Vi vidste, at faktorer som jobmuligheder og økonomi spiller en rolle for kvinders lyst til at blive i musikken. Men at barndommens instrumentvalg også har stor betydning for, om de får en musikkarriere, er en ny opdagelse,” fortæller Jens Christian Nielsen, analysechef i Kulturens Analyseinstitut, i en pressemeddelelse.

Kønsnormer spænder ben for pigerne

Der er færre jobmuligheder inden for den klassiske musik, og det betyder, at flere unge kvinder søger andre uddannelser og karriereveje.

Pigernes instrumentvalg gør det også vanskeligere at opbygge et musikalsk netværk tidligt, da der er større muligheder for samspil med andre, når man spiller de instrumenter, som oftest ses i rytmiske bands.

”Instrumentvalget er vigtigt for den enkeltes muligheder for bl.a. samspil. Når pigerne fokuserer på sang og klassiske instrumenter, har de sværere ved at finde nogen at spille sammen med. Vi ved, at netop sammenspil op gennem teenageårene har stor betydning for både den musikalske udvikling, motivation for videre uddannelse og etablering af netværk,” siger Jens Christian Nielsen. 

Ifølge rapporten er pigernes instrumentvalg ikke nødvendigvis et resultat af individuelle præferencer, men snarere et udtryk for stereotypiske forestillinger om, hvilke instrumenter der passer bedst til piger.

Det kan med andre ord tilskrives samfundets kønsnormer, når piger søger mod de ‘stille’ instrumenter, mens drenge får stukket en guitar eller trommestikker i hånden i en tidlig alder.

Hvordan skal problemet løses?

Rapporten kommer med en række anbefalinger til, hvordan ligestillingsproblematikken kan løses.

For at løse den kønsulighed, der er affødt af de tidlige instrumentvalg, anbefales det, at der skabes større opmærksomhed på instrumentvalgets påvirkning af de musikalske talenters motivation og karrieremuligheder.

Som led i dette anbefaler Kulturens Analyseinstitut en udvidelse af mulighederne for at prøve forskellige instrumenter inden et endeligt instrumentvalg.

Hen over efteråret byder en række aktører på musik, kunst og animation for børn og familier. Erfaringerne skal bruges til at gentænke børnebiblioteket som kulturelt mødested.