Et uheld mellem to patruljebiler er fundet sted mandag eftermiddag.
Kl. 14.22 fandt et højst mærkværdig uheld sted.
To politibiler er nemlig braget sammen.
Det skriver Ekstra Bladet.
Til Ekstra Bladet fortæller vagtchef Michael Andersen fra Københavns Politi, at den ene af patruljebilerne var i fuld udrykning, da uheldet fandt sted:
“Vi kan konstatere, der er sket et færdselsuheld mellem to patruljebiler. Den ene patrulje var under udrykning, og den anden havde et ærinde i Vestre Fængsel og kørte ikke med udrykning,” siger vagtchefen til Ekstra Bladet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Uheldet fandt sted i krydset mellem Vesterfælledvej og Vigerslev Allé i København.
Københavns Politi oplyser, at ingen er kommet til skade i forbindelse med ulykken.
Til gengæld har uheldet skabt trafikale udfordringer for eftermiddagstrafikken.



