Et livsfarligt syn mødte en bilist på motorvejen lidt efter midnat natten til tirsdag. En video, som Presse-fotos.dk har modtaget, viser, hvordan en bil pludselig dukker op i den forkerte retning.
En tipper fortæller selv om oplevelsen til Presse-fotos.dk:
‘Da jeg var på vej mod Helsingør ved Nærum, kom sgu lige en dejlig bil imod mig på motorvejen,’ lyder det.
Optagelserne viser tydeligt, hvordan bilen kører imod trafikken i ydersporet. En situation, der med få sekunders uopmærksomhed kunne have udviklet sig katastrofalt.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Ifølge tipperens oplysninger fandt episoden sted omkring klokken 00.20. Han var selv på vej mod Helsingør, da han pludselig måtte orientere sig i højeste alarmberedskab.
Se videoen øverst i artiklen.
Spøgelsesbilister er noget af det mest frygtede på de danske motorveje. Hvert år rapporteres der adskillige hændelser, hvor bilister utilsigtet eller bevidst kører mod trafikken. Risikoen for frontalkollisioner er ekstrem høj, og derfor anbefaler politiet altid, at man straks søger ind i nødsporet og alarmerer 112, hvis man opdager en spøgelsesbilist.
Ny fotofælde på motorvejen: Nu risikerer du 5.000 i bøde – uden at køre for stærkt