Kendispar åbner op og starter debat: Han var utro med op mod 90 kvinder

En ny bog får både anmelderroser og spydige angreb, og den har sat gang i en ophedet debat om utroskab, sexafhængighed og grænserne for åbenhed i parforhold.

Det er et kendt svensk skuespillerpar, der i både bogform og tv har valgt at fortælle om deres ægteskab – et ægteskab præget af dybe svigt, løgne og afhængighed.

Først i et interview i det svenske talkshow Skavlan og Sverige, og nu i bogen Velkommen til vores ægteskab, løfter parret sløret for, hvad de selv kalder 15 års hemmelighed.

Her afslører de, at manden i forholdet, skuespiller Christopher Wollter, har været utro med op mod 90 kvinder over en tiårig periode – noget han selv forbinder med sexafhængighed.

Hans hustru, skuespiller Julia Dufvenius, har valgt at blive, og sammen fortæller de nu historien i håb om at bryde tabuer og hjælpe andre.

Bogen har dog fået skarpe reaktioner i Sverige. Expressens anmelder kalder bogen ’pervers’ og ’en dårlig forklædt sult efter opmærksomhed’. I Aftonbladet beskyldes den for at normalisere psykisk vold.

Men andre stemmer ser anderledes på det. Anmelderen Åsa Lundberg roser bogen som en modig rejse ind i det menneskelige mørke, og skriver, at mange vil kunne spejle sig i den ærlige fortælling om skyld og kærlighed.

Parret selv siger, at ærligheden har været længe undervejs. ‘Det har været en hemmelighed i 15 år, så vi tænkte at åbne op her,’ siger Julia Dufvenius til svensk tv.

Historien har affødt en storm af reaktioner på sociale medier.

RUC lukker uddannelse og formand træder tilbage

Illustrationsfoto