Tilskuere strømmer til: Alvorlig hændelse i børnekvarter

Massevis af tilskuere har søndag eftermiddag bevæget sig ud på en villavej, da et hav af beredskabskøretøjer netop er blevet kaldt ud til alvorlig hændelse på stedet

Fire brandbiler, flere politibiler, en akutlægebil og en ambulance.

Mindst otte udrykningskøretøjer er søndag ved 16-tiden til stede i et ellers roligt børnekvarter, efter at alarmcentralen har modtaget en alvorlig anmeldelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses dele af hændelsen – se flere billeder nederst

Udrykningen skyldes en voldsom brand i en villa på Pilegården i Seden, der er en bydel i Odense.

Ifølge Presse-fotos.dks udsendte er der kraftig røgudvikling i området, og de grå skyer har spredt sig rundt i hele kvarteret.

Billeder fra stedet viser i den forbindelse, at brandfolk er hejst op i en stige over det pågældende hus, hvor man forsøger at foretage slukning oppe fra.

“Det er tydeligt, at flammerne har fat i husets tagkonstruktion,” siger Presse-fotos.dks udsendte.

Kort før klokken 17.00 er der ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade eller været i fare.

Det bliver efterfølgende en opgave for Fyns Politi at klarlægge de nærmere omstændigheder til brand herunder, hvorfor den er brudt ud.

En person ligger søndag morgen blødende på jorden midt i Banegårdsgade i Aarhus C.