Søndag eftemiddag er en voldsom markbrand brudt ud. Ifølge den indledende anmeldelse har flammerne blandt andet fået fat i en bil, mens de breder sig hurtigt
En kraftig brand har søndag eftermiddag ramt en kornmark, og de høje flammer breder sig hurtigt i den tørre afgrøde.
Ifølge øjenvidner begyndte branden pludseligt at sprede sig med stor hast, og kort efter stod en parkeret bil også i flammer. Både politi og brandfolk arbejder intenst for at begrænse ilden og forhindre, at den når nærliggende marker og bygninger.
“Men lige nu kan brandvæsenet ikke umiddelbart nå med deres slanger – og den ene vandvogn, der er kørt ud på marken, har sat sig fast,” siger Presse-fotos.dks udsendte.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Branden foregår langs en mark på Birkevangen i sydsjællandske Herlufmagle.
Ifølge den indledende anmeldelse er meldingen modtaget klokken 14.22.
‘Ild i kornmark, spreder sig hurtigt, bil brænder,’ lyder det videre i meldingen.
Der er ikke nogen meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade i branden. Brandårsagen er på nuværende tidspinkt heller ikke kendt.
En person ligger søndag morgen blødende på jorden midt i Banegårdsgade i Aarhus C.













