Onsdag aften er Københavns Politi talstærkt til stede omkring Københavns Hovedbanegård, hvor der er indløbet en anmeldelse om et muligt selvmordsforsøg
“Der er omkring otte betjente til stede på Hovedbanegården. De går rundt nede på skinnerne og perronerne. Flere politibiler er parkeret rundt omkring.”
Sådan siger Presse-fotos.dks udsendte onsdag aften kort før klokken 22.00 efter at have set Københavns Politi ankomme i flere køretøjer til Hovedbanegården.
(Artiklen fortsætter under faktaboksen – se flere billeder nederst)
Har du brug for hjælp?
- Telefonrådgivning på 70 201 201 alle årets dage fra klokken 11-05
- Hvis du har selvmordstanker eller er i en anden alvorlig livskrise – eller hvis du har pårørende eller er efterladt til selvmord, så fortvivl ikke – hjælpen er nær
- Mailrådgivning eller chatrådgivning. For at se åbningstider og for kontakt om hjælp – www.livslinien.dk
I forbindelse med Presse-fotos.dks udsendtes berretninger har redaktionen været i kontakt med vagtchefen ved Københavns Politi.
Vagtchef Mads Østermark bekræfter politiets tilstedeværelse på Hovedbanegården.
“Vi har fået en anmeldelse om, at der er en person, som har forsøgt at tage sig af dage,” siger vagtchefen og tilføjer:
“Vi har derfor standset og togtrafikken og har været nede for at undersøge skinnerne og perronerne, men vi har ikke fundet nogen.”
Da Københavns Politi ikke har kunne finde den pågældende person, der var anmeldt i at foretage et selvmordsforsøg, er togtrafikken atter omkring klokken 22.00 genoptaget.
Presse-fotos.dk følger sagen …



