Kendt gods i store flammer

Mandag aften er beredskabsstyrker rykket talstærkt ud til en brand på et kendt gods. Billeder fra stedet viser, at flammerne har nedbrændt hele bygningen

Hele området er fyldt af udrykningskøretøjernes blå blink og sirener, mens det orange lys fra flammer og gnister giver genskær i de grå-sorte røgskyer.

Det meste af den store bygning er henad klokken 22 udbrændt, og taget er faldet sammen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Hele bygningen er næsten udbrudt – se flere billeder nederst

Mandag aften er der udbrudt brand på Steensgårdsvej i Tranekær, der ligger på Langeland. Her har Steensgaards Gods adresse.

Brandvæsenet er sammen med Fyns Politi talstærkt til stede omkring godset, hvor brandslukningen klokken 22.00 fortsat er i gang.

Til trods for brandvæsenets indsats har flammerne fået fat i hele bygningen, der er bukket under for ildens hærgen.

Klokken 22.20 er der ikke nogen meldinger om, at personer skal være kommet til skade eller være i fare for branden.

På nuværende tidspunkt er Presse-fotos.dk ikke bekendt med de nærmere omstændigheder, men det bliver senere en opgave for Fyns Politi at klarlægge de nærmere omstændigheder til branden herunder, hvad årsagen til dens opståen er.

Presse-fotos.dk følger sagen …

Det er mandag eftermiddag gået helt galt på en villavej, da en lastbil med 38 tons grus væltede. Vejen forventes afspærret i flere timer