Tidligere DR-profil Niels Marslev skal styrke kommerciel udvikling og partnerskaber i mediebranchen
Brancheorganisationen for danske medier, Danske Medier, har ansat medieekspert og tidligere DR-medarbejder Niels Marslev.
Han får ansvaret for kommerciel udvikling og analyse og vil blandt andet stå for partnerskaber og forretningsudvikling.
Om sin nye rolle udtaler Marslev sig således til Ritzau:
“Selv om det er vemodigt at sige farvel til DR, ser jeg meget frem til at tage hul på denne nye rolle og blive en del af Danske Medier. Det er en spændende tid med mange forandringer i medielandskabet – især for de private medier. Det er en stor udfordring, men også en kæmpe mulighed at være med til at sikre en stærkere og mere kommercielt bæredygtig mediebranche,” siger Niels Marslev.
Et vemodigt farvel
Marslev nåede at have godt 11 år hos Danmarks Radio. Her var en af hans væsentligste opgaver at sætte fokus på danskernes medieforbrug. I den forbindelse var han primus motor bag udarbejdelsen af den årlige Medierapport, som afdækker danskernes brug af forskellige medier. Den seneste rapport blev udgivet i 2024.
Læs rapporten her.