Sent torsdag aften er adskillige af brandvæsnets udrykningskøretøjer til stede på en skole, hvorfra der er indløbet en melding.
Af den indledende melding lød det, at der var gået en automatisk brandalarm på skolen.
Senere opgraderede man udrykningspakken med flere udrykningskøretøjer og nu er røgdykkere rykket ind, lyder det fra Presse-fotos.dk’s udsendte.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“De rykker ind med røgdykkerudstyr,” lyder det kort og præcist fra den udsendte, der er ankommet ved Vemmelev Skole på Skolevej i den sydvestsjællandske by.
Billeder fra skolen bekræfter påstanden – flere brandfolk ses iført hjelme, masker og røgdykkerapparater.
På rykken bæres en ventilator.
Konkret, hvad der har sat gang i den store udrykning er for nuværende ikke meldt ud.
Vi følger dog sagens udvikling og opdaterer, hvis noget nyt kommer frem.








