Adskillige redningskøretøjer til stede ved indkøbscenter

Torsdag aften er minimum tre redningskøretøjer ankommet til et indkøbscenter, hvor en, angiveligt, alvorlig hændelse har udspillet sig.

“En person er kommet alvorligt til skade på en trampolin.”

Sådan lyder det fra et vidne til Presse-fotos.dk’s udsendte, der er ankommet til det indkøbscenter, hvor hændelsen kort forinden skulle have udspillet sig.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses to af de ankomne udrykningskøretøjer.

Det er helt konkret til indkøbscenteret Kronen Vanløse, at både ambulance, akutbil og lægebil er ankommet til.

Af indkøbscenterets hjemmeside fremgår det, at der på stedet er en udendørs legeplads, hvor der både er rutsjebaner, klatreanlæg og trampoliner.

Præcis, hvad der er sket på stedet er dog for nuværende ikke bekræftet fra officielt hold.

Vi følger dog sagens udvikling og opdaterer, hvis noget bliver meldt ud.

Torsdag er der sket en flyulykke ved en dansk flyveplads. En ældre pilot er blevet kørt fra stedet med ambulance.