Socialdemokratiet vil betale for de mest udsatte borgeres prepping

Myndighederne og statsministeren har bedt danskerne om at “preppe” og forberede sig med et lille forråd af dåsemad, vand og en radio i tilfælde af en omfattende krise.

Men det kan være en dyr omgang at opbygge et lager af mad og drikke samt andet overlevelsesudstyr, hvis man i forvejen kæmper med at få enderne til at mødes.

Derfor foreslår Socialdemokratiet og Røde Kors nu, staten bør betale for “prepping”-kasser til samfundets mest udsatte borgere.

Det skriver Jyllands-Posten.

– Når vi ser på samfundets beredskab, så er det vigtigt at huske, at der er en gruppe, som har svært ved at preppe og skal have hjælp til det, siger Kasper Rough, beredskabsordfører for Socialdemokratiet, til Jyllands-Posten.

I juni sidste år gik den danske regering i form af forsvarsminister Troels Lund Poulsen og beredskabsmyndighederne ud med anbefalingen om, at alle borgere skal kunne klare sig selv i op til tre døgn, hvis der opstår en krise.

Da anbefalingerne blev præsenteret på et pressemøde, afviste både myndigheder og Troels Lund Poulsen, at det offentlige havde et ansvar for at hjælpe udsatte borgere med at betale regningen.

Det mener Socialdemokratiet nu, at der bør ses på.

Kasper Roug har selv købt en færdigpakket kasse med forberedelsesudstyr til lidt over 1000 kroner.

Han forestiller sig, at det blandt andet kan være borgere, som allerede er i kontakt med det offentlige på grund af en sårbarhed eller en diagnose, der skal kunne få hjælp til en sådan kasse.

Socialdemokraten forestiller sig, at forslaget kan finansieres gennem de øgede forsvarsudgifter.

Helt konkret kan pengene findes blandt de 1,5 procent af bnp, som i fremtiden skal bruges på sikkerhedsudgifter i bred forstand.

Ekspert advarer: Du bør overveje at aflyse din ferie hertil