Sørgelig sag om forsvundet dykker: De pårørende er underrettet

Lørdag pågik der en omfattende redningsaktion, der både indebar helikopter og flere både. Søndag melder politiet nyt ud.

“Vi ved ikke om, det er en reel drukneulykke, men vi søger efter en person i vandet.”

Sådan lød det lørdag formiddag fra politiet om den store redningsaktion, der var iværksat.

Her var adskillige både og en helikopter rekvireret til at søge efter en forsvundet dykker.

Nu melder politiet nyt ud i den sørgelige sag.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Adskillige både blev sat i vandet i søgningen efter dykkeren, også en helikopter blev brugt.

Til regionsmediet tvSyd oplyser ordensmagten, at der er tale om en 69-årig fynbo fra lokalområdet omkring Middelfart.

Frem til klokken 15.00 lørdag pågik den omfattende redningsaktion af dykkeren i Lillebælt. Mediet oplyste i går, at man indstillede søgningen, da man ikke længere vurderede, at det var sansynligt at finde dykkeren i live.

Den 69-åriges pårørende er underrettet.

Tidligt søndag morgen endte et overfald på en station med, at en 18-årig mand pludselig befandt sig på togskinnerne.