Mandag formiddag har Østjyllands Politi foretaget anholdelser af to personer i sagen, hvor en 26-årig polak blev fundet dræbt i en kloak i Harlev J.
De to anholdte er en 41-årig mand og en 30-årig kvinde, som begge er sigtet for drab.
‘Mandag formiddag har Østjyllands Politi været til stede på flere forskellige adresser i politikredsen for at foretage ransagninger og anholdelser i en drabssag fra tidligere på året. I den forbindelse er to personer omkring kl. 9.30 blevet anholdt på en adresse i Viby J og sigtet for drab’, skriver Østjyllands Politi i en opdatering.
(Artiklen fortsætter under billedet)

De anholdte personer er henholdsvis en 41-årig polsk mand og en 30-årig dansk kvinde, som begge er bosiddende i Danmark.
Den 26-årige polske mand blev fundet dræbt i en kloak den 28. februar i år.
Siden dengang har politiet efterforsket sagen grundigt, hvilket nu har ledt til anholdelsen af de to formodede gerningsmænd.
Efterforskningen førte mandag formiddag til en større koordineret aktion på flere forskellige adresser i området omkring Aarhus.
”Vi har over de seneste måneder brugt rigtigt mange timer på efterforskningen af sagen, og jeg er derfor også meget tilfreds med, at det i dag er lykkedes at få foretaget anholdelser af de to personer, som vi mener kan sættes i forbindelse med drabet på den 26-årige mand,” siger politiinspektør Anders Uhrskov fra Østjyllands Politi.
Udover de to anholdelser har politiet også foretaget en række afhøringer og tekniske undersøgelser på flere adresse i Aarhus området.
”Den 41-årige mand og den 30-årige kvinde vil i morgen, tirsdag, blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus, hvor de begge er sigtet for drab – men vi har stadig et stort arbejde foran os, da vi endnu ikke har det fulde overblik over sagen,” siger politiinspektør Anders Uhrskov.
Af hensyn til den fortsatte efterforskning vil Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi anmode om lukkede døre til grundlovsforhøret i sagen.
Kujonagtigt baghold: Mørke mænd overfalder mand på “date”
