Den i dag 37-årige Kasper Nørreriis Skafte er blevet kendt skyldig i at have voldtaget en 13-årig pige gentagne gange. Sagen sluttede med, at pigens far kom og afbrød et voldtægtsforsøg – nu er der faldet dom i sagen
Først havde Kasper Nørreriis Skafte medbragt et tæppe, som han placerede på toppen af en bakke ved området omkring Musicon i Roskilde.
På tæppet satte han den 13-årige pige, som han voldtog ved andet seksuelt forhold end samleje.
I de efterfølgende dage fik han flere gange den 13-årige pige til at komme tilbage til området omkring Musicon, hvor han voldtog hende bag en container, i et buskads og i et telt, som han havde medbragt.
Det hele stoppede, da pigens far pludselig dukkede op, lyder det i anklageskriftet, som Presse-fotos.dk har fået aktindsigt i – og nu er der så faldet dom i sagen mod 37-årige Kasper Nørreriis Skafte.
(Artiklen fortsætter under billedet)

I en flere dages lang retssag, som kulminerede torsdag eftermiddag, er Kasper Nørreriis Skafte, der er fra Næstved Kommune, blevet kendt skyldig i at have voldtaget den 13-årige pige gentagne gange samt voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje og blufærdighedskrænkelse.
Ved Retten i Roskilde er Kasper Nørreriis Skafte blevet idømt fem års ubetinget fængsel samt forbud mod at tage kontakt til unge under 18 år via internettet.
Presse-fotos.dk har fået aktindsigt i det uhyggelige anklageskrift, hvor det fremgår, at de gentagne voldtægter af den 13-årige pige foregik i perioden fra september 2021 til oktober 2021.
Voldtægterne skete ifølge anklageskriftet både i området omkring Musicon i Roskilde og Himmelsøen i Roskilde og dækker både over fuldbyrdet voldtægt, voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje og et voldtægtsforsøg.
Voldtægtsforsøget afsluttede den 13-årige piges mareridt, da Kasper Nørreriis Skafte ifølge tiltalen den 16. oktober 2021 opsatte et telt i området ved Musicon.
Herefter afklædte han pigen og smurte hende ind i massageolie med den hensigt at voldtage hende.
I anklageskriftet fremgår det, at Kasper Nørreriis Skaftes forehavende blev afbrudt, da pigens far pludselig ankom til stedet.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser til Presse-fotos.dk, at Kasper Nørreriis Skafte og den 13-årige pige i september 2021 var kommet i kontakt med hinanden via sociale medier og altså ikke på forhånd havde kendskab.
Kasper Nørreriis Skafte har valgt at modtage dommen på fem års fængsel.