To personbiler er kørt frontalt sammen på en landevej. I den forbindelse er der meldinger om fasklemte. Vejen er afspærret i begge retninger
En større udrykning bestående af blandt andet flere ambulancer og en akutlægebil er netop ankommet til et voldsomt frontalsammenstød.
Alarmopkaldet om uheldet er indløbet klokken onsdag kort før klokken 18.00.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Presse-fotos.dk har i forbindelse med sammenstødet været i kontakt med vagtchefen ved Fyns Politi, der bekræfter hændelsen.
“Vi er ude til et sammenstød på Østre Ringvej i Odense. Vi har meldinger om, at bilerne er kørt frontalt sammen – og at en person har været teknisk fastklemt i en af køretøjerne,” siger vagtchef Johnny Müller til Presse-fotos.dk.
At være teknsik fastklemt betyder, at man ikke sidder fysisk fast, men at man eksempelvis skal tages roligt ud af redningspersonalet, da man kan have alvorlige skader i nakke og ryg.
Den umiddelbare vurdering fra stedet er, at ingen personer er kommet alvorligt til skade.
“Vi har afspærret vejen i begge retninger, fordi vi skal have nødflyttet begge biler,” siger vagtchef Johnny Müller, der tilføjer, at Østre Ringvej snart forventes genåbnet.
Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at kommentere på, hvorfor uheldet er sket, lyder det videre.




