Dramatiske scener på dansk banegård

Tirsdag aften er der ifølge politiet blevet begået flere forskellige og personfarlige forbrydelser på en dansk banegård

Det vakte stor opsigt, da patruljer fra politiet pludselig ankom i høj fart fra flere forskellige retninger til en dansk banegård.

Flere læsere har siden kontaktet Presse-fotos.dk for at blive klogere på de nærmere omstændigheder omkring politiudrykningerne.

Og nu er svaret her.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet kom pludselig ræsende i flere køretøjer

Det er tirsdag aften, at politiet er rykket hastigt ud til Odense Banegård i det centrale Odense.

Her er der både blevet begået et gaderøveri, vold og trusler mod flere forskellige personer.

De fandt alle tilsyneladende sted på samme tid ved banegårdscentret, lyder det fra Fyns Politi.

“Der er tre forurettede. En blev frarøvet nogle sportstasker og to andre, som formentlig er blevet udsat for vold eller trusler med knivm” siger vagtchef ved Fyns Politi Johnny Müller til Fyens Stiftstidende.

Ifølge politiet er det de samme gerningsmænd, der står bag alle sagerne.

Der er ikke umiddelbart sket alvorlig personskade, men politiet er nu ude i offentligheden at søge efter eventuelle vidner.

“Det er sket omkring klokken 18.20, og der er formentlig flere gerningsmænd, som er løbet gennem banegårdscentret. Så hvis man har set noget, vil vi gerne høre om det,” siger vagtchefen til Fyens Stiftstidende.

Ingen personer er på nuværende tidspunkt anholdt.

Øjenvidner oplyser til Presse-fotos.dk, at mindst en af hændelserne fandt sted ved indgangen til en bus.

“En person trak en stor kniv frem og stjal en sportstaske. I alt tre gerningsmænd var involveret, og de flygtede efter, har et vidne fortalt mig,” siger Presse-fotos.dks udsendte.

Tusindvis af danskere risikerer at miste deres kørekort, hvis ny regel vedtages – især én gruppe bilister bliver hårdt ramt af ændringen.