Brandvæsnet massivt til stede: Fire lejligheder i brand

Både brandvæsen og politi er tirsdag formiddag mødt talstærkt op til en voldsom brand.

Minimum syv udrykningskøretøjer er tirsdag formiddag på plads ved en større brand.

Både politiet og i særdeleshed brandvæsnet er mødt talstærkt op på adressen, hvor man i skrivende stund arbejder på at fjerne taget.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Udrykningskøretøjerne fylder det meste af området.

Ifølge kilder drejer det sig om en brand, der har ramt fire lejligheder på Taarsbakken i Blistrup, der ligger nær Græsted.

Brandfolkene har arbejdet på adressen i flere timer, men billeder fra stedet bekræfter, at der stadig er en smule røgudvikling, der siver ud af et hul i taget.

På stedet er der rullet flere brandslanger ud fra de mange tankvogne.

Hvordan branden er opstået er for nuværende uklart, men Presse-fotos.dk følger sagen og opdaterer når ny information kommer frem.

Der er ingen meldinger om personskade som følge af hændelsen.

Mandag aften måtte politiet rykke ud til Udrejsecenter Kærshovedgård, efter en 28-årig mand gik amok med en kniv.