Anklagemyndigheden har overvejet, om der skulle rejses straffesag mod tre personer, efter en ung mand blev dræbt af en krysantemumbombe.
Efter en dødelig ulykke med fyrværkeri nytårsaften har anklagemyndigheden besluttet, at der ikke skal rejses tiltale om uagtsomt manddrab.
De tidligere sigtede går dog ikke helt fri uden straf.
Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.
(Artiklen fortsætter under billedet

Ved ulykken i Odense omkom en mand på 24 år, da en krysantemumbombe eksploderede.
Tre personer har været sigtet i sagen. De havde anskaffet det ulovlige fyrværkeri sammen med den senere dræbte.
Om afgørelsen oplyser anklagemyndigheden, at der ikke er bevis for, at de tre har handlet med “en sådan grad af uagtsomhed, at de kan dømmes for uagtsomt manddrab”.
Alle tre sigtede har dog fået en bøde for overtrædelse af fyrværkeriloven.
Fyns Politi har underrettet den afdødes pårørende om udfaldet.
/ritzau/