En alvorlig ulykke har fundet sted mandag formiddag på en landevej. En person er blevet fløjet fra stedet, efter at have pådraget sig voldsomme skader.
Efter en alvorlig ulykke er en landevej lige nu helt spærret. På stedet står en bil, der er kørt frontalt ind i et træ.
Adskillige udrykningskøretøjer er på stedet, herunder flere ambulancer, politibiler og beredskabsvogne. Også en lægehelikopter har været rekvireret.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Til Presse-fotos.dk fortæller kommunikationschef Thomas Kristensen fra Midt- og Vestsjællands Politi, at en person er svært tilskadekommen som følge af hændelsen.
“Det er to biler, der mødes ude på Bispegårdsvej i Lejre. Den ene bilist forsøger at undvige den anden, rammer et træ i den forbindelse og bliver svært tilskadekommen,” lyder det fra vagtchefen, der tilføjer, at personen var teknisk fastklemt.
Efterfølgende ankom redningsmandskabet massivt til stedet og man fik reddet personen fri, der blev fløjet med lægehelikopter til hospitalet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

I forbindelse med ulykken forulykkede den anden bil også. Føreren af denne er lettere tilskadekommen.
Ifølge Thomas Kristensen skulle det være de to eneste personer, der har været involveret i den voldsomme hændelse.
Meldingen om ulykken indløb klokken 10.06 mandag formiddag, kommunikationschefen fortæller, at arbejdet nok snart er overstået.
“Bilinspektøren arbejder derude nu, og er nok færdig om ikke så længe,” lyder det afslutningsvist.
En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.





