Tønder: Store røgskyer fra mark

Torsdag eftermiddag ved 13-tiden er brandvæsenet til stede i flere udrykningskøretøjer på en mark langs Søvangsvej i sønderjyske Tønder.

Her er beredskabet rykket ud efter meldinger om brand.

Ifølge Presse-fotos.dks udsendte er der udbrudt store flammer i et landbrugsredskab på marken.

Billeder fra stedet viser, at store røgskyer udvikler sig i den pågældende maskine, og at brandfolk er i gang med slukningsarbejdet.

Branden blev slukket, før flammerne nåede at sprede sig.

Der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade.

Samme eftermiddag er der kommet tragiske nyheder om en ulykke, hvor en lille pige mistede livet. Politiet kan nu komme med oplysninger om den 25-årige mor, som har været i kritisk tilstand siden ulykken.