Mads P. vinder endnu en etape i Giroen

Mads Pedersen kom flot tilbage i finalen og var akkurat hurtigst i spurten på Giroens 5. etape

Mads Pedersen er flyvende i Giro d’Italia og tog onsdag den nok mest imponerende af sine nu tre etapesejre i årets løb.

På 5. etape af Giro d’Italia dumpede Lidl-Trek-danskeren ned gennem feltet, da etapens finale på de sidste kilometer gik opad. Men han holdt sig i live, og da det fladede lidt ud, var han igen bedst i spurten.

Edoardo Zambanini fra Bahrain kom helt op på siden af danskeren, der var blevet fornemt afleveret sin tjekkiske holdkammerat Martin Vacek, men Pedersen smed sin cykel forrest.

Han undlod i første omgang at juble, da han ikke var sikker på, at han havde taget sejren, men hurtigt blev det annonceret, at Pedersen havde fuldført sit etapehattrick.

Med den konsoliderer han den lyserøde førertrøje, som han har været iklædt på tre etaper.