Kraftig røg fra voldsom husbrand: ‘Luk døre og vinduer’

En brand i et hus udvikler lige nu kraftig røg over en by. Brandvæsnet arbejder på at slukke flammerne.

Politiet opfordrer beboere i et boligområde om at søge indenfor og lukke døre og vinduer på grund af kraftig røgudvikling fra en brand.

Det skriver politikredsen på den sociale platform X.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Adskillige brandfolk befinder sig på stedet – du kan se flere billeder af deres arbejde nederst i artiklen.

– Vi er til stede ved en brand på Kronhjortløkken i Odense NV. Der er kraftig røgudvikling. Borgere i området opfordres til at søge indenfor og lukke døre og vinduer. Beredskabet arbejder på at slukke branden, oplyser politiet.

Billeder fra stedet viser en voldsomt sodet facade på det brandramte hus, der både er dækket af røg og vand fra brandslanger.

Brandfolkene ses desuden på taget, hvorfra man bekæmper flammerne.

Vagtchefen ved Fyns Politi oplyser til Ekstra Bladet, at der er udbrudt brand i et hus på Kronhjortløkken, og at røgen driver mod syd ind over parcelhuskvarteret.

Der er ingen meldinger om, at nogen er kommet til skade i forbindelse med branden.

En 35-årig mand blev dræbt af skud for øjnene af en 12-årig pige, da maskerede gerningsmænd løb op og skød ham i en bil.

https://twitter.com/FynsPoliti/status/1920439711014781278