Mand med kniv skudt af politiet

Mandag aften har politiet været i gang med en omfattende politiaktion, som har resulteret i, at man har skudt en mand.

Politiet rykkede talstærkt ud til meldingen om en mand med en kniv sent mandag aften. Ved ankomsten til stedet har politiet truffet en mand, som ikke var villig til at samarbejde.

I stedet for at følge politiets anvisninger besluttede manden sig for at true en politipatrulje med kniven og derfor har den ene betjent været nødsaget til at affyre skud for at pacificere manden.

Manden med kniven er blevet ramt i benet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Det skriver Nordjyllands Politi på X.

“Vi er lige nu tilstede på Vangen i Nørresundby, hvor en person med en kniv truede en politipatrulje. Dette resulterede i, at patruljen så sig nødsaget til at afgive et skud”, lyder det i opslaget.

Manden er ikke kommet alvorligt til skade og politiet er fortsat til stede i Nørresundby.

Presse-fotos.dk følger sagen…