Google lukker ned i Danmark: Stor ændring rulles ud i 2025

Google
Illustrationsfoto.

Danske internetbrugere kan snart se frem til en markant ændring, når Google ændrer måden, vi tilgår deres søgemaskine på.

Snart er det farvel til Google.dk.

En æra er ved at være slut. I løbet af de kommende måneder vil det ikke længere være muligt at bruge landespecifikke adresser som .dk.

Ifølge PCMag.com har Google besluttet at udfase de nationale domæner og i stedet samle alle brugere på én fælles platform: .com-adressen.

Det sker stille og roligt

Selvom det lyder dramatisk, vil de fleste brugere næppe bemærke ændringen i hverdagen. Søgefunktionerne forbliver nemlig uændrede, og ændringen kommer primært til at kunne ses i adressefeltet i browseren.

Forsøger man eksempelvis at besøge google.dk, vil man automatisk blive omdirigeret til .com-adressen. Det gælder også for andre landekoder som co.uk eller .fr.

Ingen officiel dato for Google-stop endnu

Ændringen blev offentliggjort på Googles egen blog, men søgegiganten har endnu ikke givet en konkret dato for, hvornår overgangen er fuldt gennemført.

Google understreger dog, at implementeringen vil ske gradvist i løbet af de kommende måneder.

Brugere skal være opmærksomme på, at de muligvis skal genindtaste visse præferencer, når de bliver flyttet til den globale udgave.

Ingen ændringer i søgninger

Google forsikrer, at skiftet ikke vil påvirke selve søgningerne eller de resultater, man får. Ændringen handler alene om at samle trafikken på én platform og gøre hele brugeroplevelsen mere ensartet på tværs af landegrænser.

Hvad årsagen præcist er til, at Google vælger denne løsning, fremgår ikke klart af virksomhedens udmelding.

Den måde, vi besøger hjemmesiden på i Danmark, bliver altså aldrig helt den samme igen.

Tech-giganten foretager jævnligt justeringer og opdateringer for at tilpasse sig en verden i konstant digital udvikling. Ændringer i struktur og brugeroplevelse er en del af virksomhedens strategi for at sikre en mere sammenhængende og effektiv service globalt. Tidligere har Google blandt andet ændret deres design, algoritmer og privatlivsindstillinger for at imødekomme både brugernes behov og stigende krav fra myndigheder og lovgivning.

Alm. Brand advarer: Mange motorcyklister overser dette – fører til flest ulykker