Jan Linnebjerg med vild afsløring: ‘Jeg kunne ikke overskue mere’

Arkivfoto: Jan Linnebjerg til repremieren på 'Natasja'-musicalen i 2024.

Jan Linnebjerg åbner op om sin fortid og deler nye sider af sit liv – langt fra den karismatiske Pyrus, vi kender.

Vi kender bedst Jan Linnebjerg som den karismatiske drillenisse Pyrus.

Men i DR-serien ‘Generationer’ træder han pludselig ind i en helt anden rolle.

Her møder vi ham altså ikke i nisselue og tryllestøv, men som et privat menneske med en historie, der overgår det meste.

Jan Linnebjergs familie havde nemlig længe båret på en hemmelighed, der viste sig at være en løgn.

Manden, som han hidtil havde kendt og kaldt far hele sin barndom, var nemlig ikke hans biologiske far.

Det skriver Se og Hør.

Og pludselig gav alt meget mere mening.

Alligevel var det måske ikke så mærkeligt, at de ikke altid havde et godt forhold – eller at de ikke lignede hinanden, som Jan Linnebjerg selv bemærker.

Hemmeligheden afsløret som 10-årig

Afsløringen kom, da han kun var 10 år gammel.

En sandhed, der havde været skjult for at beskytte ham mod det rod, der lurede i kulissen, men som han ikke ønsker at uddybe over for ugebladet.

På trods af at han efterfølgende mødte sin biologiske far, blev det dog aldrig til et nært forhold mellem de to.

“Jeg har mødt ham et par gange. Og det har været meget hyggeligt, men han havde jo ligesom ikke rigtig været der. Så der var ingen bånd i den forstand, og så havde jeg sgu rigeligt i min egen familie. Jeg kunne ikke overskue mere,” siger Jan Linnebjerg til ugebladet.

Båndet til stedfaren har derimod altid været intakt – og det er det stadig.

I dag er Jan Linnebjerg både ædru og åben om sin fortid. Familien er samlet, og skabene er renset for skeletter, forsikrer den tidligere nisse.

Netflix-filmen om kærlighed og fertilitetskamp når ud over Danmarks grænser – og vækker genklang hos publikum verden over.