Hundredvis af aarhusianere og inviterede gæster deltog i fejringen på rådhuset, hvor prinsessen blev hyldet med taler, underholdning og fødselsdagssang.
Selvom prinsesse Isabella først officielt fylder 18 år den 21. april, blev der allerede i fredags taget forskud på festlighederne ved en særlig fejring i Aarhus.
Her deltog både kongefamilien og flere hundrede borgere i hyldesten af prinsessen, der altså om få dage træder ind i de voksnes rækker.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Eftermiddagen bød på et to timer langt program på Aarhus Rådhus, arrangeret af Aarhus Kommune.
Her ankom prinsessen til rådhuset i et lyseblåt jakkesæt og med et varmt smil, ledsaget af sine forældre, kong Frederik og dronning Mary, samt sine yngre søskende, prins Vincent og prinsesse Josephine.
Storebror, prins Christian, deltog ikke i arrangementet, da han i øjeblikket aftjener sin værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse.
Prinsesse fejret med sang, smil og gave fra byen
Foran rådhuset var flere hundrede aarhusianere mødt op for at tage del i fejringen. Der blev sunget fødselsdagssang, og stemningen var præget af både stolthed og festlighed.
Som en gestus fra byen modtog prinsessen desuden en gave fra Aarhus Kommune – et guldarmbånd – som blev overrakt af borgmester Anders Winnerskjold (S) på vegne af byens borgere.
Fejringen i Aarhus markerer begyndelsen på prinsessens overgang til voksenlivet og understreger samtidig det tætte bånd mellem kongehuset og befolkningen.
Presse-fotos.dk var til stede under fejringen i Aarhus i fredags og bringer billeder fra begivenheden.
Se billederne nedenfor:











