To personer overfaldet med kniv

Tidligt torsdag aften blev to personer overfaldet og knivrøvet.

Klokken 17.31 torsdag indløb der en anmeldelse ved politiet om et overfald begået på to unge mænd ved et parkeringshus.

Flere af politiets patruljer hastede efterfølgende til stedet, hvor flere gerningsmænd angiveligt havde været på spil.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Da ordensmagten ankom til parkeringshuset på Karen Wegeners Gade i Aarhus C, kunne de to forurettede mænd fortælle, at de var blevet sprøjtet i ansigtet med peberspray under overfaldet.

Derudover var der blevet stukket mod dem med en kniv, hvilket resulterede i, at gerningsmændene fik fat i telefoner og kontanter.

Det oplyser Østjyllands Politi i fredagens uddrag af døgnrapporten.

Den ene af de to mænd blev efter overfaldet kørt til behandling på hospitalet, da han var blevet ramt overfladisk af kniven.

Ingen kom dog alvorligt til skade under episoden, oplyses det.

Begge forurettede mænd, der er henholdvis 21 og 22 år, er blevet afhørt.

Østjyllands Politi efterforsker nu sagen.

Fem års fængsel. Sådan lyder dommen til den 27-årig tidligere soldat Daniel Krogh Lauridsen, der blandt andet voldtog 13-årig pige.