Dramatiske scener har udspillet sig tirsdag aften, hvor en person er blevet ramt af skud.
Tirsdag aften er Sjælør Boulevard i København oplyst af blå blink.
På stedet er der opsat afspærringer, og politiet arbejder i området.
‘Klokken 22.21 får vi en anmeldelse om, at der er afgivet skud i området,’ indleder vagtchef ved Københavns Politi Martin Kajberg.
Derfor iværksætter politiet en indsats.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

På stedet kan de hurtigt konstatere, at en person er blevet ramt af skud, fortæller vagtchefen.
‘Vedkommende bliver behandlet på hospitalet,’ fortæller han og uddyber med, at der for nuværende ingen anholdte er.
Vidner på stedet fortæller, at en bil kørte hurtigt derfra, og at politiet fulgte efter.
Video derfra viser også politiet i hastig udrykningskørsel omkring gerningsstedet.
Til disse oplysninger har Martin Kajberg ‘ingen kommentarer,’ som også forklarer, at ingen er personer er i livsfare, og at den skudramte person er en mand. Alderen på denne holdes til ‘over atten’.
For nuværende har politiet ikke et overblik over hverken motiv eller endeligt hændelsesforløb.
Omkring klokken 03.00 natten til onsdag undersøger politiet en bil, hvor der blandt andet bliver sporsikret. Vagtchef ved Københavns Politi vil ikke be- eller afkræfte en sammenhæng mellem bilen og hændelsen.
Presse-fotos.dk følger historien tæt, og vi opdaterer artiklen, så snart nye oplysninger fremkommer.





