Der er sket en tragisk færdselsulykke.
Lige nu er motorvejen fuldstændig spærret i én retning.
Politi og redning er massivt til stede, og der er opsat afskærmning. Det ser ikke godt ud.
Københavns Vestegns Politi skriver på det sociale medie X, at de er til stede:
‘Vi er til alvorligt færdselsuheld på Motorring 3 i Brøndby’
Vidner fra stedet fortæller til Presse-fotos.dk, at bilen først stod i store flammer, og at en person lå på vejen med et hvidt klæde over sig.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

På stedet er også Presse-fotos.dks udsendte:
‘Der er blevet opsat en skærm, som normalt opsættes, når personer enten er afgået ved døden eller er svært tilskadekomne,’ forklarer redaktionens udsendte, der også siger, at ambulancen ankom til stedet uden udrykning.
Bag afskærmningen ligger altså en person på vejen.
Minimum et køretøj kan ses på stedet meget udbrændt.
‘Pt. er den sydgående kørebanehalvdel spærret. Trafikken ledes af på afk. 24,’ skriver politiet på X.
Presse-fotos.dk følger forholdet tæt.
OPDATERING: 1 død og 3 på hospitalet i brandulykke på motorvejen




