Arbejdspligten har vakt stor debat, efter at det kom frem, at adopterede og udenlandsk fødte også er omfattet
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil umiddelbart ikke undtage udlandsdanskere fra arbejdspligten.
Det siger hun i et skriftligt svar til Politiken.
– Jeg synes, at det er helt rimeligt, at hvis man bor en del af sit liv i et andet land og ikke betaler skat i Danmark, så har man heller ikke fuld adgang til danske ydelser, siger ministeren til avisen.
Arbejdspligten er en del af regeringens kontanthjælpsreform, der trådte i kraft den 1. januar 2025.
Pligten, der egentlig er målrettet indvandrere uden job, har været genstand for stor debat, efter at det kom frem, at adopterede børn og udenlandsk fødte børn også er omfattet.
Årsagen er, at de pågældende børn er født i udlandet efter 1968.
Efter en del kritik meddelte Ane Halsboe-Jørgensen, at hun ville undersøge muligheden for, at de adopterede børn kunne undtages.
Men regeringspartierne Venstre og Moderaterne mener, at der er behov for også at undtage udenlandsk fødte diplomatbørn.
– Det er meget klart, at hvis man bliver beordret af den danske stat til at arbejde i udlandet, så bør der være en undtagelse, har Venstres beskæftigelsesordfører Kim Valentin tidligere sagt til Ritzau.
/ritzau/
