Flere brandbiler og politibiler er rykket ud til et alarmopkald på Amager. Presse-fotos.dks udsendte er også på stedet
Onsdag aften ved 19-tiden har Hovedstadens Beredskab sammen med Københavns Politi været til stede ved boligområdet omkring Brigadegården i den københavnske del af Amager.
Her er beredskabet ifølge Presse-fotos.dks udsendte rykket ud i flere køretøjer i forbindelse med meldinger om gaslugt i en bygning.
“Men efter ankomst til stedet er der hurtigt kommet kontrol over det – de returnerer derfor igen næsten med det samme,” siger vores udsendte.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Presse-fotos.dk er ikke bekendt med de nærmere omstændigheder herunder, hvorfor området har lugtet af gas.
Der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade.


