Den anerkendte amerikanske kunstner bringer sin eksperimenterende lyd og intense scenetilstedeværelse til København som en del af sin turné for albummet Petrichor fra 2024.
Med sin karakteristiske blanding af rap, R&B, alternativ og pop har hun markeret sig som en af de mest eksperimenterende og nyskabende stemmer på den moderne musikscene.
Nu vender den anerkendte amerikanske kunstner tilbage til Danmark som en del af hendes turné for det nye album ‘Petrichor’ fra 2024.
Det skriver Live Nation Denmark i en pressemeddelelse.
Siden sit gennembrud i 2018 har ‘070 Shake’ arbejdet sammen med store navne som Kanye West, Nas og Pusha T.
Hendes stemningsfulde vokal og hypnotiske produktioner har givet hende en solid fanbase, der spænder over hele verden.
Sange som ‘Escapism.’ og de anmelderroste albums ‘Modus Vivendi’ og ‘You Can’t Kill Me’ har blandt andet været med til at definere hendes kunstneriske udtryk.
Med ‘Petrichor’ udforsker hun nye musikalske grænser og kombinerer psykedeliske guitarer, drømmende synths og dybt personlige tekster, der kredser om temaer som forfald, kærlighed og forvandling.
Hendes liveoptrædener er kendt for deres kompromisløse energi og intense nærvær, og koncerten i Store VEGA bliver ingen undtagelse. Publikum kan forvente en følelsesladet og sonisk udfordrende oplevelse, hvor ‘070 Shake’ endnu en gang demonstrerer sin evne til at skubbe til grænserne for moderne musik.
‘070 Shake’ optræder i Store VEGA på Vesterbro til sommer den 20. juni 2025. Det officielle billetsalg starter fredag den 7. marts klokken 10 gennem livenation.dk, vega.dk og ticketmaster.dk.