Klimarådet har fået ny “næstforperson”

Dekan for Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, Bo Jellesmark Thorsen, er udnævnt som ny næstforperson i Klimarådet.

Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver den danske regering om omstillingen til et klimaneutralt samfund. Rådet vurderer årligt, om regeringens klimaindsats er tilstrækkelig for at nå de nationale klimamål og bidrager desuden til den offentlige debat med analyser og anbefalinger.

Nu har de fået ny næstforperson.

Bo Jellesmark Thorsen hedder han. Han har været medlem af rådet i to år og træder nu ind i rådsledelsen sammen med forperson Peter Møllgaard, rektor på CBS, og den nuværende næstforperson, professor Bente Halkier fra Københavns Universitet.

Posten blev ledig, da seniorforsker Niels Buus Kristensen udtrådte af rådet efter at have været medlem siden Klimarådets oprettelse for ti år siden. Også professor Katherine Richardson har forladt sin plads.

I stedet for de afgående medlemmer er Klimarådet blevet udvidet med to nye profiler: professor i geologi ved Aarhus Universitet, Marit-Solveig Seidenkrantz, og professor i klimaret ved Copenhagen Business School, Christina Tvarnø.

Bo Jellesmark Thorsen har en ph.d. og er dr.agro inden for skov- og naturressourceøkonomi. Hans forskning omfatter blandt andet miljøøkonomiske værdisætningsmetoder, beslutningstagning under usikkerhed og regulering af anvendelsen af naturressourcer. Han har tidligere været professor i anvendt økonomi og forskningschef ved Skov & Landskab på Københavns Universitet.

Du skal nok være ekstra opmærksom, hvis du besøger denne Kvickly i den kommende periode. Forleden opdagede Fødevarestyrelsen nemlig mange karkelakker omkring maden i butikkens bageri – men bageriet har fået lov at forblive åbent.