Beboer og kæledyr reddet ud af brændende lejlighed på Vestegnen

Tirsdag morgen er en stor udrykning sendt ud til et boligkvarter, da der er udbrudt brand i en lejlighed. En person og et kæledyr er reddet ud af lejligheden.

Både politiet, ambulancereddere og beredskabet er talstærkt til stede, da man har fået meldingen om ild i en lejlighed.

Ved ankomsten er det konstateret, at der er udbrudt brand i en ovn og det har givet kraftig røgudvikling på stedet.

Redningsmandskabet har været i kontakt med beboeren i den brændende lejlighed og personen er blevet tilset på stedet.

Det fortæller Peter Grønbek, der er vagtchef ved Københavns Vestegns Politi til Presse-fotos.dk.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Den kraftige røg kan ses i hele boligkvarteret

“Vi fik meldingen 08.58 om brand eller røg i en lejlighed. Der er ikke sket personskade, men beboren er blevet tilset på stedet”, lyder det fra vagtchefen vedrørende branden på Herlev Vænge i Herlev.

Udrykningskøretøjerne er fortsat på stedet, men regner med at køre indenfor kort tid.

Samme dag skal skuespiller Robert Hansen stå skoleret efter han er blevet tiltalt i en sag om vold mod en kvinde. Han kan stå til flere måneders fængsel.