Der er sket en voldsom frontalulykke mandag eftermiddag. En lastbil og en varebil er kørt frontalt sammen og vejen er fortsat spærret i begge retninger. Nu kan politiet komme med nye oplysninger om de involverede.
Både beredskabet, politiet, lægehelikopter og ambulancereddere hastede ud til ulykken, hvor man kort efter spærrede vejen.
Den forulykkede varevogn er væltet om på siden og chaufføren har været fastklemt i det forulykkede køretøj og blev fløjet til hospitalet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet melder nu, at chaufføren i den hvide varebil er kommet alvorligt til skade efter kollisionen på Kalundborgvej i Snertinge.
“Føreren af varebilen er svært tilskadekommen og flyves til behandling”, lyder det i opslaget fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Der er ikke kommet melding om, hvorvidt chaufføren i lastbilen er kommet til skade.
Kalundborgvej vil være spærret i nogle timer endnu, da politiets bilinspektør er i gang med at undersøge ulykken.